
Indstil iCloud på alle dine enheder
Hvis du vil indstille iCloud på dine enheder, skal du logge ind på den samme Apple-konto på hver af dem. Du kan vælge, hvilke apps der skal lagre oplysninger i iCloud, og hvilke iCloud-funktioner du bruger, separat på de enkelte enheder. Læs mere om, hvordan enkelte apps eller funktioner bruger iCloud.
Bemærk: Når du slår iCloud fra for en app eller funktion på en enhed, er de oplysninger, der lagres i iCloud for den pågældende app eller funktion, ikke længere tilgængelige på enheden. De er dog fortsat tilgængelige på andre enheder, hvor iCloud er slået til for appen eller funktionen. Se Sådan holder iCloud oplysninger opdaterede på alle dine enheder.
Indstilling af iCloud på din iPhone eller iPad
På iPhone eller iPad skal du gå til Indstillinger > [dit navn].
Hvis du ikke ser dit navn, skal du trykke på Apple-konto og derefter vælge, om du vil logge ind med en anden Apple-enhed eller med e-mailadressen eller telefonnummeret og adgangskoden til din Apple-konto.
Tryk på iCloud, tryk på en app eller funktion, og slå derefter Synkroniser denne [enhed] eller Brug på denne [enhed] til.
Tryk på Se alle (eller Vis alle) for at se flere apps, og slå derefter dem, du vil bruge, til.
Indstilling af iCloud på Mac
På din Mac skal du vælge Apple-menuen
> Systemindstillinger og derefter klikke på dit navn øverst i indholdsoversigten.
Hvis ikke du kan se dit navn, skal du klikke på "Log ind", indtaste e-mailadressen eller telefonnummeret for din Apple-konto og derefter indtaste din adgangskode.
Klik på iCloud, og vælg eller slå de enkelte apps eller funktioner til.
Indstilling af iCloud på Apple Watch
For et Apple Watch, som du har parret med din iPhone: Hvis du slår iCloud til for en app eller funktion på din iPhone, kan du se oplysninger fra den pågældende app eller funktion på dit Apple Watch (hvor dette er tilgængeligt). Du kan vælge, hvilke oplysninger der vises på dit Apple Watch, ved at ændre indstillinger i appen Apple Watch på din iPhone. Se Appen Apple Watch i brugerhåndbogen til Apple Watch.
For et Apple Watch, der er indstillet af et familiemedlem: Du kan bruge appen Indstillinger på Apple Watch til at slå iCloud til eller fra for en app eller funktion.
Indstilling af iCloud på Apple TV
Åbn Indstillinger på dit Apple TV.
Vælg Brugere og konti, og vælg derefter din konto.
Hvis du ikke har logget ind på din Apple-konto, skal du vælge iCloud > Log ind, indtaste e-mailadressen eller telefonnummeret for din Apple-konto og derefter indtaste din adgangskode.
Vælg en app eller funktion i sektionen iCloud, hvorefter du kan slå den til eller fra.
Indstilling af iCloud på din Windows-enhed
Hvis du vil bruge iCloud til Windows, skal du indstille iCloud på en iPhone, iPad, eller Mac og derefter udføre disse trin.
Hvis du ikke allerede har iCloud til Windows, kan du downloade det fra Microsoft Store. Se Apple-supportartiklen Download iCloud til Windows.
Hvis du bliver bedt om at logge ind, skal du indtaste e-mailadressen eller telefonnummeret for din Apple-konto og derefter indtaste din adgangskode.
For hver app eller funktion skal du klikke på Synkroniser [app eller funktion] eller Ikke nu nederst til højre.
For visse apps og funktioner kan du også tilpasse Avancerede indstillinger eller installere udvidelser under indstillingsprocessen.
Vælg, om du vil dele iCloud-analyse, og klik på Afslut indstilling.
Du kan få flere oplysninger i brugerhåndbogen til iCloud til Windows.
Hvis du har problemer med at indstille iCloud, skal du se Apple-supportartiklen Hvis du ikke kan oprette forbindelse til eller logge på iCloud.
Bemærk: Nogle funktioner i iCloud har minimumssystemkrav. iCloud er muligvis ikke tilgængelig i alle områder, og iCloud-funktionerne kan variere alt efter område. Se Apple-supportartiklen iCloud-systemkrav. Du kan også finde oplysninger om funktioner ved at gå til apple.com/dk/icloud/.